Menighedsrådsvalg 2020 - vil du være en aktiv del af Danmarks mest lokale demokrati? 15. september 2020 afholdes valgforsamling i Hornslet Sognegård kl 19.00

På valgforsamlingen afholdes valget til menighedsrådet og opstilling og valg af kandidater foregår på mødet. På valgforsamlingen bliver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde beskrevet og kandidaterne får mulighed for at præsentere sig. Herefter gennemføres en skriftlig afstemning om de opstillede kandidater. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Loven gør det muligt, at der efterfølgende udløses et afstemningsvalg ved, at der indleveres en liste med kandidater og stillere. I disse tilfælde gennemføres et afstemningsvalg.

1. søndag i advent, den 29. november 2020 tiltræder det nye menighedsråd og arbejdet kan gå i gang for det nye hold. For mere information om valgforsamlingen eller andet i forbindelse med valget, er man meget velkommen til at kontakte valgbestyrelsens formand, Helena Højen Danielsen på 25133424 eller helena@hoga.dk.