Julehjælpen i Hornslet

Der er flere og flere forældre i Danmark, der ikke har råd til at give deres børn ‘rigtig’ julemad og en lille julegave.
Hornslet kirke har igennem årene uddelt julehjælp til de trængte – og igen i år er julehjælpen et samarbejde mellem Hornslet kirke og vores gode venner i Rosenholm Lions Club, der med en flot gave og indsamling af varer bakker stærkt op om kirkens julehjælp til trængte familier her i Hornslet. Vi samler jævnligt ind til julehjælp ved gudstjenester.

For at komme i betragtning til at modtage julehjælp skal man indsende/maile en ansøgning med et par ord om familiemæssige og økonomiske forhold, samt bopælsadresse til én af sognepræsterne senest torsdag d. 5. december 2019.

Man kan forvente svar på ansøgningen d. 6. december, hvor man får oplysninger om, hvornår julehjælpen kan afhentes på kirkekontoret. Julehjælpen udleveres kun ved personligt fremmøde.

Ønsker man at give en pengegave, kan man indbetale et beløb til kirkens julehjælpskonto (Reg.nr: 7260 Kontonr: 1068884 – Djurslands Bank) – eller mobilepay 84 524 og skriv ’JUL’ i meddelelsesfeltet.