Hverdagshjælp til børnefamilier

I Hornslet kirke har vi modtaget ansøgninger om lidt økonomisk hjælp fra trængte børnefamilier i Hornslet til fx en oplevelse i ferien, nye badebukser el. andet – ikke luksus. Vi vil gerne hjælpe så godt, som vi kan. Derfor iværksætter vi en indsamling af midler til ’hverdagshjælp’ på linje med vores julehjælp. Formålet er at hjælpe hårdt trængte børnefamilier i en hverdag, der ikke altid levner plads til de ting, de fleste af os nok tager for givet, at vi kan give vores børn. Bidrag til ’hverdagshjælp’ kan indbetales på Mobilepay nr. 84 524 – skriv ’hverdag’ i emnefeltet.