Hornslet Kirkes historie

Hornslet kirke, Rosenkrantzernes mausolæum, er tydeligt præget af fire hundrede års tilhørsforhold til herregården Rosenholm, ikke mindst til de fire første slægtsled på godset. Såvel i det ydre som i det indre rummer kirken en stilblanding, der nænsomt forener det oprindelige romanske med senere tiders ydre kendetegn.

Kirken kan dateres til året 1310, men er betydeligt ældre. Oprindeligt må den kunne tidsfæstes sammen med byen til 800-900-tallet som en beskeden trækirke, der havde en levetid på højest tohundrede år.

Med 1100-tallets højkonjunktur i dansk kirkebyggeri opførtes den nuværende kirkes centrale del, en beskeden kampestensbygning med apsis, fladt bjælkeloft, højtsiddende vinduer og adgangsdør i nord- og sydsiden, henholdsvis til kvinder og mænd. Denne romanske stenkirke menes opført af ukendte besiddere af gården Holm.

Hornslet kirkes formentlige udseende omrking år 1400

Omkring år 1400 tilføjes en udbygning ved en forlængelse af koret mod vest på 6,5 m. Bjælkeloftet blev erstattet med krydshvælvinger på indvendige vægpiller. Samtidigt opførtes våbenhuset på sydsiden i én etage.

Hornslet Kirke indtil omkring 1560. Tilbygning mod vest i munkeskifte.

I 1559 flyttede Jørgen Ottesen Rosenkrantz til egnen og påbegyndte opførelsen af herregården Rosenholm. Dette medførte en gennemgribende forandring af godsets medhørende landsbykirker både i Mørke, Krogsbæk og Hornslet.

Jørgen Rosenkrantz opførte den særprægede kirkegårdsportal. Det lille kor mod øst blev revet ned og erstattet med et nyt på 13 meters længde for at skaffe plads til herskabsstole og slægtsgravsteder. Dette kor afsluttedes af en tresidet apsis, alt af munkesten, men i tidens gængse krydsskifte.

Et sidekapel tilføjedes som en værdig ramme om Jørgen Rosenkrantz' maosolæum i kirken. Kapellet har en påfaldende lighed med Pirkentavl på Rosenholm Slot og er opført af samme bygmester.

 

Hornslet kirke indtil omkring 1590. Tilbygning mod øst i munkesten med krydsskifte.

Endelig opførtes omkring 1590 det 26 meter høje tårn ved vestgavlen uden indgangsdør, men med plads for kommende begravelser.

Det var magtpåliggende for bygherren at gøre Hornslet kirke til en slægtskirke efter bedste mønster. Aner og forfædre, der forlængst var gravsat andre steder, blev ført til et fælles hvilested fra Mariager, Ut ved Boller og helt fra Lybeck, i alt et anegalleri på ikke mindre end 14 generationer af slægten Rosenkrantz. De oprindelige gravsten lå som trædefliser overalt i kirkens gulv, men er nu opsat som dekorative vægprydelser i tårn og våbenhus.

Den lærde Holger (1559-1642), Jørgen Rosenkrantz' søn, fortsatte udbygningen af den allerede dengang anselige sognekirke med at opføre en etage oven på våbenhuset, indrettet som håndbibliotek for det teologiske akademi på Rosenholm. Dette bibliotek blev sjålet under den tyske besættelse i 1627, men er nu delvist ført tilbage til sin oprindelige plads på Rosenholm.